Fakta

Fakta om Gladsaxe Privatskole

Gladsaxe Privatskole er stiftet 15. august 1956 og blev i 1975 en selvejende institution med undervisning fra børnehaveklasse – 9. kl.


Skolens kerneopgave

Vi danner glade og livsduelige børn og unge i trygge, omsorgsfulde rammer, så de får de bedste forudsætninger for trivsel og faglig udvikling. Vi danner ansvarlige børn og unge der værner om og bidrager til fællesskabet, som gør en positiv forskel for omverdenen og som kan agere i et omskifteligt samfund.

Elever og klasser
Skolen har én klasse på hvert klassetrin, og der er 20 elever i hver klasse. Enkelte klasser har 21 elever.

Lærere
Skolens elever undervises af 14 lærere, herunder børnehaveklasselærer og viceskoleleder. Derudover er SFO’ens pædagoger med i undervisningen i indskolingen.

Pædagoger
Skolens SFO, Regnbuen, med 4 pædagoger og 1 pædagogmedhjælper, tilbyder pasning for eleverne fra bh.kl. – 3. klasse før og efter skoletid.                                                                                         

Regnbuen har dagligt morgenåben fra kl. 7.00 og holder åbent i alle ferier, bortset fra 3 ugers lukning i juli.

Læs mere om Regnbuen under fanen ‘SFO’

Øvrige ansatte
Skolens personale besår desuden af en skolesekretær og en pedel. Skolen har også tilknyttet en skolepsykolog, sundhedsplejerske og talepædagog gennem Gladsaxe Kommune.

Bestyrelse
Gladsaxe Privatskoles bestyrelse består af 5 forældrevalgte medlemmer og 2 bestyrelsessuppleanter.

Foreninger og netværk
Skolen er medlem af Danmarks Privatskoleforening, en sammenslutning af danske privatskoler, og denne forening er igen medlem af Frie Grundskoler, som samler alle frie skoler i Danmark.

Vedtægter
Skolens vedtægter følger Undervisningsministeriets standardvedtægter og er godkendt af Undervisningsministeriet.

Beliggenhed
Skolen er beliggende i et roligt villakvarter i Gladsaxe Kommune, hvor der er gode trafikforbindelser, herunder offentlig transport.

Eleverne
Cirka 80 % af skolens elever kommer fra Gladsaxe Kommune, mens de øvrige elever kommer fra de omkringliggende kommuner.

Samlet elevtal pr. 5. september 2024:  154 elever

Har du spørgsmål

Vi svarer som regel tilbage indenfor 24 timer i hverdagene.




    Aktivitetskalender

    Gå til indmeldelse

    Følg os på socialemedier