Mobilpolitik
På Gladsaxe Privatskole sætter vi pris på fællesskabet og på at sikre de bedste vilkår for elevernes læring.
Vi værdsætter den daglige kontakt eleverne imellem samt deres kontakt til de voksne.
Vi arbejder for, at den enkelte elev har gode vilkår for såvel deres læring og trivsel.
Som en del af vores arbejde med at danne til fællesskab og samvær samt sikre læring i
timerne har skolen besluttet følgende:
- På Gladsaxe Privatskole slukker og afleverer eleverne deres mobiltelefon i
mobilkassen ved skoledagens start. - Eleverne slår notifikationer fra på deres computere, inden undervisningen går i
gang. - Lærerne kan i særlige tilfælde, f.eks. i matematikundervisningen, give eleverne lov
til at bruge mobiltelefonen i undervisningen. - Når skoledagen er slut, får eleverne deres mobiltelefon tilbage.
Fra 0. – 2. klasse må mobiltelefoner ikke medbringes i skole og SFO.
Personalet bør kun i ganske særlige tilfælde anvende deres mobiltelefon.
Dette gælder både i undervisningen/SFO-tiden, samt når man har gårdvagt.
Hvis forældre har brug for at få kontakt til deres børn i skoletiden, beder vi om, at man ringer til skolens kontor.
Mobiltelefonen medbringes på eget ansvar, hvilket betyder, at skolen ikke er erstatningspligtig, hvis der sker noget med telefonen i skoletiden.
Har du spørgsmål
Vi svarer som regel tilbage indenfor 24 timer i hverdagene.
Aktivitetskalender
Gå til indmeldelse
Følg os på socialemedier