Procedure for indmeldelse
Indmeldelse på Gladsaxe Privatskole
Ved skoleskift
Hvis I ønsker at ansøge om at få jeres barn overflyttet til Gladsaxe Privatskole, skal I gøre følgende:
✓ Udfyld indmeldelsesblanketten, som findes på www.gladsaxeprivatskole.dk og send den pr. mail til skolens sekretær Helle Henriksen – helle@gladpriv.dk.
✓ Herefter hører I fra skolens kontor, om der er ledige pladser i klassen, eller om I tilbydes en plads på ventelisten.
✓ Bemærk, at skolen opkræver et administrationsgebyr på kr. 300 for en plads på venteliste.
✓ Hvis der er en ledig plads i den ansøgte klasse, tilbydes forældre og elev en samtale med skoleleder og klasselærer. Til samtalen medbringes elevplan fra nuværende skole.
✓ Det aftales, at eleven følger undervisningen i klassen i en uge, hvorefter det i samarbejde med forældrene afgøres, om eleven fortsætter på Gladsaxe Privatskole.
✓ Efter indmeldelse på Gladsaxe Privatskole modtager I yderligere informationer fra kontoret om Skoleintra, betaling osv.
✓ Særligt for indskrivning i indskolingen: Ved indskrivning i bh.kl. – 3.kl. (indskolingen) er eleven samtidig indskrevet i SFO’en til og med juli måned i det år eleven går i 3. klasse.
Ved skolestart i Børnehaveklassen
Hvis I ønsker at ansøge om at få jeres barn indmeldt på Gladsaxe Privatskole til skolestart i bh. kl., skal I gøre følgende:
✓ Udfyld indmeldelsesblanketten, som findes på www.gladsaxeprivatskole.dk og send den pr. mail til skolens sekretær Helle Henriksen – helle@gladpriv.dk.
✓ Bemærk, at skolen herefter opkræver et administrationsgebyr på kr. 300 for en plads på listen til skolestart i bh. kl..
✓ Der bliver i løbet af efteråret før skolestart afholdt arrangementer for alle interesserede forældre/elever; legepladsarrangement, infoaften.
✓ Alle forældre/elever på listen inviteres i efteråret før skolestart til individuelle samtaler, hvorefter klassen sammensættes endeligt i december måned.
✓ I februar måned før skolestart opkræves indmeldelsesgebyr på kr. 2.500 for alle optagne elever.
✓ I april måned før skolestart afholdes et arrangement, hvor de optagne elever og forældre møder hinanden.
✓ I maj måned afholdes første forældremøde, hvor forældre får de endelige information om selve skolestarten i august.
✓ Ved indskrivning i bh.kl. er eleven samtidig indskrevet i SFO’en til og med juli måned i det år eleven går i 3. klasse.
Har du spørgsmål
Vi svarer som regel tilbage indenfor 24 timer i hverdagene.
Aktivitetskalender
Gå til indmeldelse
Følg os på socialemedier