Referat fra generalforsamling 2024
REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING D. 18.03.2024
Referent: Helle Henriksen
Bestyrelsesformand Christian Grundahl Frankær bød velkommen til de fremmødte forældre.
1. Valg af dirigent
Jørgen Hollesen blev valgt som dirigent.
Det blev noteret, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt.
2. Bestyrelsen aflægger beretning
Bestyrelsesformand Christian Grundahl Frankær fremlagde bestyrelsens beretning, som kan læses på skolens hjemmeside www.gladsaxeprivatskole.dk.
3. Det reviderede regnskab fremlægges til orientering
Skolens revisor, Michael Søby fra BDO, fremlagde regnskabet for 2023.
Regnskabet er uden påtegninger og godkendt af bestyrelsen.
Skolen har pr. 31.12.23 et overskud på ca. kr. 760.000. Overskuddet vidner om en fornuftig økonomisk retning på GP. Der er ligeledes fremgang i soliditetsgraden, som er på 52,6.
Et højt tilskudsniveau er med til at bedre årets resultat. Dette niveau kan ændre sig og det er derfor vigtigt at polstre skolen og have en høj likviditet.
Skolen havde færre årsværk i 2023, hvilket betyder en besparelse på lønningerne. Der er ligeledes set en reduktion på energiforbruget og en generel tilbageholdenhed med investering i ejendommene.
Resultatet tyder på målrettet arbejde fra ledelsens side med henblik på at sikre skolens fundament.
Fremover vil der blive fokuseret på styring af skolens debitorer (restancer).
4. Det vedtagne budget fremlægges til orientering
Skoleleder Rune Norman Svendsen (RS) orienterede om budgettet for 2024.
Ledelsen budgetterer med et forsigtigt elevtal – 156 elever, som er skolens elevtal pr. d.d. Med dette elevtal budgetteres med et årsresultat på ca. kr. 139.000.
Siden august 2023 er der tilkommet 12 elever. Ledelsen hører oftere, at de gode historier om GP spreder sig på de sociale medier.
GP har haft en udfordring med at fastholde elever i mellemtrin og udskoling – se mere herom under pkt. 7.
Skolens indtægter består af statstilskud, forældrebetaling og lejeindtægter. Statstilskuddet afhænger af elevtallet, som det løbende arbejdes på at forøge. Skolepengene vil fremover blive indeksreguleret og derfor stige med 2,5% / år.
Skolens udgifter består af lønninger, undervisningsmidler, personaleuddannelse, ejendomsdrift og administration. En overenskomstmæssig stigning i lønningerne har en stor betydning for udgifterne og er naturligvis indregnet i budgettet. Der sættes desuden ekstra penge af til fagene dansk, tysk og musik. Herudover budgetteres med indkøb af udstyr til nye clevertouch skærme i indskolingen samt markedsføring af GP (hjemmeside, video, annoncer).
Rune Svendsen opfordrede alle til at anmelde GP på Google, så vi også her kan fremme markedsføringen.
5. Godkendelse af vedtægtsændringer
Ledelsen har i samarbejde med bestyrelse og Danmarks Private Skoler opdateret skolens vedtægter. Det drejer sig om såvel mindre som væsentlige ændringer, der skal afspejle skolen nye kerneopgave.
Vedtægtsændringerne blev enstemmigt vedtaget og der indkaldes derfor til en ekstraordinær generalforsamling den 22.04.24 kl. 17.30, hvor ændringerne skal endelig godkendes.
6. Opfølgning fra sidste generalforsamling
Netværk:
Skolen har i 2023 lagt mange kræfter i at opdatere netværket. Der er bl.a. købt nye switches, udskiftet kabler, skiftet udbyder til TDC, skiftet router osv. Alle disse tiltag har betydet, at skolens net nu er langt mere stabilt.
Alle lærere og pædagoger har fået tildelt en bærbar PC, der bl.a. kan arbejde sammen med Clevertouchskærmene i klasselokalerne. Næste skridt vil være, at undersøge mulighederne for at kable skærmene i klasserne for at aflaste nettet yderligere.
Anti-mobbestrategi:
Strategien er lavet og lagt på skolens hjemmeside.
Trivsel i personalegruppen:
GP var i 2023 ramt af mistrivsel i personalegruppen. Arbejdstilsynet har hjulpet med vejledning, og der er afholdt møder med personalet, hvor ledelsens forventninger blev italesat.
En forælder spurgte ind til antallet af vikartimer på GP; tyder det på fortsatte problemer med personalets arbejdsmiljø? Rune Svendsen bemærkede, at det ikke er tilfældet, men at man i ledelsen naturligvis er opmærksom på det pres, der lægges på personalet i form af nye tiltag og forandringer.
7. Nye tiltag kommende skoleår
a) Nye tiltag mellemtrin og udskoling
For at skabe en rød tråd i skolens kerneopgave og arbejdet med elevernes kernekompetencer har ledelsen besluttet, at der i skoleåret 2024/2025,
SKØN = Samarbejde, Kreativitet, Ønsker og Nysgerrighed En ugentlig tværfaglig dag á 4 lektioner i indskolingen; ture ud af huset, skovture, billedkunst og fokus på elevernes ønsker (ØNSK). Eleverne knytter nye kontakter på tværs af klasser og styrker samtidig deres sociale og personlige kompetencer. Fra næste skoleår vil der ugentligt være skemalagt en 1 lektion kl. time, hvor der bl.a. arbejdes med trivsel, fællesskab og trafik.
Udover SKØN vil der blive oprettet ukulele-undervisning i musikundervisningen for 3. kl.
SMUK = Samarbejde, Medfølelse/mod, Undersøgelse og Kreativitet En ugentlig tværfaglig dag á 4 lektioner på mellemtrinnet; med fokus på de fælles mål for historie og religion arbejdes på tværs af klasserne med forskellige forløb, der alle afsluttes med et produkt. Et af forløbene omhandler digital dannelse. Der vil 3-4 gange årligt være besøg på plejehjemmet Møllegården (medfølelse), hvor klasserne eksempelvis læser for beboerne, fremfører musik el. teater, udstiller osv. Udover SMUK oprettes 1 lektion i kulturfag (historie/religion/medborgerskab), ligesom der i samarbejde med andre privatskoler fremover vil være svømmeundervisning (herunder livredning og førstehjælp) ved Gladsaxe svømmeklub / GSC for 4. klasse.
FRED = Forpligtelse, Refleksion, Engagement og Dømmekraft En ugentlig tværfaglig dag á 2 lektioner i udskolingen med fleksible timer (dvs. at timerne kan samles i perioder til 4 lektioner); her arbejdes projektorienteret med reelle problemer/fænomener og alle forløb afsluttes med et produkt. Et af forløbene omhandler brugen af kunstig intelligens.
Ledelsen vil i 2024 arbejde hen imod, at der i 5.– 9. kl. bliver prioriteret digital aflevering af opgaver, hvilket bl.a. vil medføre øget miljøhensyn ift. papir og besparelse af udgiften hertil.
Desuden skal der i 2024 ses på benyttelsen af skolens lokaler.
En forælder spurgte ind til, hvordan GP vil omfavne udfordringen med AI, hvortil Rune Svendsen svarede, at man vil italesætte fornuftigheden i at bruge AI som et fælles læringsrum, hvori alle er nye.
En forælder omtalte og roste udsendelse på Ultra Nyt om ChatGPT.
En forælder spurgte ind til, hvorfor 8. + 9.kl. praktikuge skulle placeres i uge 6, som er skolernes fælles seksualundervisningsuge (Uge Sex). Forælderen mente, at specielt elever i udskolingen ville have gavn af denne undervisning. Rune Svendsen erklærede sigenig i at praktikugen enten bør rykkes eller at seksualundervisningen sikres på andre tidspunkter af skoleåret.
8. Indkomne forslag for forældrene
Der var ingen indkomne forslag.
9. Valg af bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter
a. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer
På valg var:
Christian Grundahl Frankær (på valg / genopstiller)
Dianna Vad Alexandersen (på valg / modtager ikke genvalg)
Jesper Hansen (på valg / genopstiller)
Valgt blev:
Christian Grundahl Frankær
Jesper Hansen
Jørgen Hollesen
b. Valg af 2 suppleanter
Som suppleant blev valgt:
Camilla Thim
Regitze Kyllesbech
NB – bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen som følger:
Bestyrelsesformand Christian Grundahl Frankær
Næstformand Camilla Friis
Bestyrelsesmedlem Jesper Hansen
Bestyrelsesmedlem Jørgen Hollesen
Bestyrelsesmedlem Lise Baunkjær Wael
1. suppleant Camilla Thim
2. suppleant Regitze Kyllesbech
10. Eventuelt
Der var ingen kommentare
Har du spørgsmål
Vi svarer som regel tilbage indenfor 24 timer i hverdagene.
Aktivitetskalender
Gå til indmeldelse
Følg os på socialemedier