Antimobbestrategi

På Gladsaxe Privatskole er vores kerneopgave at danne glade og livsduelige børn og unge i trygge, omsorgsfulde rammer, så de får de bedste muligheder for trivsel og faglig udvikling, samt at danne ansvarlige børn og unge der værner om og bidrager til fællesskabet, som gør en positiv forskel for omverdenen, og som kan agere i et omskifteligt samfund.

De trygge og omsorgsfulde rammer, hvor der værnes om og bidrages til fællesskabet,
indbefatter bl.a. at mobning ikke accepteres på Gladsaxe Privatskole.

Når man taler om mobning, er det vigtigt, at der afklares og skelnes mellem mobning og drillerier:

• Drilleri er få, uplanlagte handlinger
• Grovere drilleri er planlagte handlinger, som gentages få gange
• Mobning er, når en person gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for bevidst negative handlinger fra en eller flere personer.

Ved negative handlinger – uanset digitale eller analoge – kan der være tale om:

• Sårende ord og udtryk/bagtalelser
• Social udelukkelse
• Handlinger uden ord (grimasser, gestik og negativt kropssprog).
• Handlinger ledsaget af ord, trusler eller hån, diverse digitale sociale medier.
• Direkte fysisk vold, skub, slag, spark osv.
• Ødelæggelse af ejendele og at tage andres ting uden lov.

Hvordan opdager man mobning?
Det må forventes, at åbenlys mobning registreres hurtigt af læreren og/eller pædagogen. I
andre tilfælde kan problemet opdages efter en henvendelse fra kammerater eller forældre.
Elevens omgivelser bør under alle omstændigheder være opmærksomme på ændringer i
elevens adfærd.

Den mobbede kan reagere ved:
at blive passiv og trække sig ud af fællesskabet – i skolen eller ifm. fritidsinteresser.

• at udvise symptomer på mavesmerter eller hovedpine m.m.
• at søge megen voksenkontakt, blive ”klæbende”.
• at gå tilbage i udviklingstrin, blive ”pjevset”.
• at udvise ringe selvtillid.
• at komme ud af balance/humørsvingninger.
• at vise ulyst ved at komme i skole, evt. forsømme dage eller timer.
• ændringer i det faglige niveau.
• at græde sig i søvn eller have mareridt.
• at blive indelukket.
• at blive udadreagerende.

Hvad skal hjemmet gøre ved mistanke om mobning?
• Lyt til barnet og anerkend problemet uden at drage forhastede konklusioner.
Husk, at der er flere parter i problemet. Vis barnet, at du er der for at hjælpe, og at du
tror på barnet.
• Spørg ind til situationen og dan dig et overblik. Hvordan oplever barnet episoderne? Hvem er
involveret – hvor, hvordan og hvor ofte? Hvordan reagerer barnet i situationerne?
• Kontakt klasselærer/skolen, hvis man fornemmer, at mobning finder sted. Drøft situationen
med klasselæreren.

Hvis mobning forekommer?
Alle – elever, forældre, ansatte og ledelse – har et ansvar for og pligt til at gribe ind, hvis man
overværer en situation, som kan karakteriseres som mobning.
Man kan gribe ind i selve situationen, eller man kan rette henvendelse til ledelse eller ansatte.
Alle – både ansatte og ledelse – tager enhver henvendelse om mobning alvorligt.
Den person, elev såvel som voksen, der får kendskab til dårlig trivsel og/eller mobning,
kontakter klasselæreren, det øvrige personale eller ledelsen.
Herefter vil klasselæreren (eventuelt i samarbejde med de øvrige lærere) og ledelsen
planlægge det næste forløb.

Når problemet er identificeret, udarbejdes og igangsættes en særlig handleplan.
Handleplanen udarbejdes af elevens klasselærer og ledelsen, og beskriver hvilke akutte tiltag,
der skal igangsættes for at standse mobningen. Handleplanen deles med elever og forældre.
Fra skolens side forventes, at forældrene medvirker til nedtrapning af konflikten, og at de
gennem nysgerrighed og åbenhed prøver at forstå grunden til konflikten og imødegå
konfliktløsningen konstruktivt.

Konkret betyder dette, at skolen forventer, at forældrene samarbejder om løsningen på
udfordringen, herunder deltager i dialogmøder med/uden børn og generelt bakker op om
handleplanen.

Eventuelle sanktioner og beslutninger tages efter samråd med klasselæreren, de berørte
forældre, barnet og skolens ledelse.
I tilfælde af, at mobningen trods indsats i henhold til ovenstående ikke stopper, kan skolen
sanktionere med bortvisning af den, der mobber.

Sådan forebygger vi
For at sikre god trivsel generelt på skolen, samt for at forebygge mobning, arbejdes der
løbende aktivt med bl.a. følgende aktiviteter:

• Klassemøder, hvor der gennem samtaler og aktiviteter arbejdes med klassetrivsel og trivsel
  for den enkelte elev.
• Elevrådet, hvor der flere gange årligt drøftes trivsel på skolen.
• Fællesskabets dag, hvor hele skolen arbejder med at fremme og styrke trivsel og
  fællesskabet på tværs af årgange.
• Trivselsundersøgelser, hvor der spørges specifikt til elevernes oplevelser med mobning og
  generelle trivsel.
• Skolevenner, hvor de mindre og de større elever knyttes sammen og passer på hinanden.
• Legepatrulje, hvor udskolingseleverne sætter gang i lege i skolegården og salen for alle
  skolens elever.
• Forældrene holdes løbende orienteret om status og udviklingsmuligheder for klassernes
  trivsel.
• Børnene/de unge opfordres løbende til at rette henvendelse til klasselæreren, hvis de er
  vidne til mobning af andre.